Add a room

addaroom.dk kan du opleve en moderne hjemmeside med flere fede features – derfor har dette site fået en plads på Gone surfing.

Det første du møder på siden er nogle fede og store billeder af deres produkt- Flytbare minihuse i træ. Husene er lavet i fede bæredygtige materialer, og i høj kvalitet, hvilket hjemmesiden også afspejler.

Det er en side med rene linjer og rent grafisk en fryd at bevæge sig rundt. Der er særligt fokus på billeder, men indimellem er der også plads til lidt ordleg, som for eksempel ses i denne sektion af siden, hvor de fire overskrifter tilsammen former en sætning.

addaroom9

Derudover er det muligt at se film på siden, som faktisk viser dig hele processen, når du vælger at købe deres produkt. Fra du bestiller et ekstra mødelokale til kontoret, teenagehyblen derhjemme eller tilbygningen til sommerhuset.

Den fedeste feature finder du dog et andet sted på siden. Klik over på nyhedssektionen, som du finder i toppen af siden. Denne side fører dig ind til Add a rooms nyhedsside, hvor de har samlet deres nyeste indslag mm. på deres sociale medier. Først, når du kommer ind på siden, flakker de forskellige nyhedspost op og ned på siden. Fed effekt, som skaber en god dynamik på siden. Se den her:

addaroom8

 

Tag et kig på siden, og oplev et fedt site, hvor design og moderne grafiske linjer for alvor tester den traditionelle opfattelse af funktioner på en hjemmeside.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *